case
Spar Nord Fonden køber markant kontordomicil i Aalborg
Et af Aalborgs flotte og markante kontordomiciler er blevet solgt i en off-market transaktion til Spar Nord Fonden, som fremover får sit nye domicil her.
Klient
Spar Nord Fonden
Branche
Fast ejendom
Ydelser
Køberrådgivning
Transaktionsgennemførelse
Juridiske områder
Ejendomstransaktioner
Fast ejendom
Kontraktret
Kontordomicilet på 513 m² på Strandvejen 3 i Aalborg vil danne rammen om Spar Nord Fondens sekretariat og aktiviteter. Fondens bestyrelse ønskede en synlig og central placering, som både matcher sekretariatets behov og understøtter fondens stærke tilknytning til Nordjylland.
“Det har været vigtigt for bestyrelsen at etablere en base, der styrker fondens engagement i Nordjylland,” udtaler fondsdirektør Bo Uggerhøj. “Lokationen på Strandvejen opfylder dette på alle måder.”
Handlen er gennemført som en off-market transaktion, hvor vi har repræsenteret Spar Nord Fonden og ydet juridisk rådgivning gennem hele processen – fra indledende dialoger og gennemgang af aftalegrundlag til forhandlinger og den kommende berigtigelse af handlen.
Rasmus Haugaard og Nina Fredsøe Mølgaard har varetaget rådgivningen og stået for koordineringen af processen. Med deres erfaring inden for ejendomstransaktioner har de sikret et effektivt og velovervejet forløb på købers vegne.
Ejendommen repræsenterer et strategisk valg for Spar Nord Fonden, der med sin nye adresse styrker sin rolle og tilstedeværelse i regionen.
Stå stærkere med HaugaardBraad.
