Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Insolvens

Insolvens hos Haugaard|Braad Advokatfirma drejer sig i første omgang ikke om konkursbehandling, men om at undgå konkursbehandling. Med det in mente så er vores koncept for håndtering af insolvente virksomheder og landbrug derfor baseret på en helt anderledes tilgang til insolvensretten end den traditionelle konkursbehandling.

Styrken i vores insolvensretlige koncept ligger i kombinationen mellem på den ene side høj faglighed indenfor insolvensret, og på den anden side vores erhvervsretlige og kommercielle ekspertise indenfor salg af virksomheder, tilførsel af kapital og omsætning af større aktivtyper.

Vores opgave som rådgiver for banker og andre kreditorer er at sikre værdier. Konkursbehandling er dog ofte den mindst værdiskabende fremgangsmåde, hvorfor vi altid afdækker muligheden for rekonstruktion eller lignende løsninger for vores klienter.

Medhjælper for Skifteretten i Aalborg

Haugaard|Braad Advokatfirma er fast medhjælper i konkurs- og likvidationssager for Skifteretten i Aalborg. Advokat (L) og partner Anders Braad blev i 2014 certificeret insolvensadvokat. Certificeringen fornyes hvert tredje år og er blevet det lige siden. 

Certificeringen uddeles ved et kontinuerligt intensivt arbejde og derunder erfaring med succesfuld behandling af rekonstruktioner ved Skifteretten som alternativ til konkurs. Igennem det, og med et solidt hold af juridiske sagsbehandlere, har Haugaard|Braad Advokatfirma opnået rekonstruktion af et stort antal nødlidende virksomheder ved såvel virksomhedsoverdragelse som tvangsakkord. Anders Braad bliver ofte udpeget som kurator i konkursramte virksomheder på anbefaling af større pengeinstitutter og erhvervsvirksomheder.

Anders Braad er medlem af Danske Insolvensadvokater.

 

Certificeret Insolvensadvokat

Jeg er din ekspert Anders Braad Insolvens Få en uforpligtende snak 30 68 53 40 ab@haugaardbraad.dk