en
Den 14. september 2023 har Beskæftigelsesministeriet sendt et udkast til lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter i høring. Hvis ændringerne fremsættes og vedtages endeligt, vil dette medføre en række væsentlige ændringer for arbejdsretten, herunder blandt andet en forpligtelse for arbejdsgivere til at oprette et system for registrering af medarbejderes daglige arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat til behandling i november 2023, og foreslår, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Baggrunden for lovforslaget
EU’s direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet), har til formål at sikre arbejdstageres sikkerhed og sundhed i forbindelse med at arbejdsgiveren tilrettelægger arbejdstiden. Loven indeholder minimumsforskrifter og rettigheder for arbejdstageres ret til pause, 48-timers reglen, og regler om hviletider og natarbejde m.v.
Siden vedtagelsen har EU-domstolen afsagt en række afgørelser, der tager stilling til forståelsen af direktivet. Særligt har afgørelsen C-55/18 givet anledning til overvejelser i forhold til implementering af direktivet i dansk ret. Denne afgørelse fastslår, at medlemsstaterne skal kræve, at arbejdsgivere etablerer systemer, der skal registrere arbejdstageres daglige arbejdstid. Etablering af sådan et system skal ifølge Domstolen sikre, at arbejdstagerne er sikret muligheden for at håndhæve deres rettigheder i henhold til arbejdsdirektivet.
På baggrund heraf nedsatte Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg en arbejdsgruppe i 2020, der havde til opgave at afdække og drøfte, hvad domspraksis på området indebar i henhold til dansk lovgivning. Derudover blev der indgået en aftale mellem DA, FH og Akademikerne om mulighederne for at fravige arbejdstidsreglerne.
Det har resulteret i udkastet til lovforslaget, som indeholder følgende væsentlige ændringer:
Kravet om registrering af arbejdstageres faktiske daglige arbejdstid
Som nævnt fastslår EU-domstolens afgørelse C-55/18, at der for arbejdsgivere gælder et krav om, at arbejdstageres daglige arbejdstid skal måles og registreres, så deres rettigheder kan håndhæves. Registreringskravet fremgår ikke af direktivets bestemmelser, og det er derfor afgørelse C-55/18, der fastlægger rammerne for dette registreringskrav.
På baggrund af dette, har Beskæftigelsesministeriet foreslået, at arbejdsgivere skal implementere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal kunne måle den enkelte arbejdstagers faktiske daglige arbejdstid. Der er i forslaget lagt vægt på, at der er en høj grad af metodefrihed i forhold til opfyldelse af registreringskravet. Uanset metodefriheden vil det blive en administrativ byrde for arbejdsgivere, da der i dag ikke er et registreringskrav.
Det foreslås desuden, at arbejdsgivere skal opbevare oplysninger i registreringssystemet i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af arbejdstageres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Derudover skal arbejdstagerne have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger, så arbejdstagere ved krænkelse af rettigheder efter loven, kan rejse en sag og eventuelt blive tilkendt godtgørelse.
Muligheden for ’opt-out’-aftale af 48-timers reglen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere med overenskomst
Det fremgår af arbejdstidsdirektivet, at den gennemsnitlige arbejdstid i en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. Dette er 48-timers reglen, som fortsat vil være gældende i uændret form, hvis lovforslaget vedtages.
Det foreslås dog som ændring, at der er mulighed for at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det pågældende overenskomstområde er adgang til at indgå individuelle aftaler om, at arbejdstagere kan arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit.
Disse opt-out aftaler vil dog være begrænset til, at de alene kan indgås for arbejdstagere, som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, der indebærer samfundskritiske funktioner.
Ændring af lovens anvendelsesområde ved ny undtagelsesbestemmelse
Derudover foreslår Beskæftigelsesministeriet ved to grupper af arbejdstagere, at lovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (normal arbejdstid for natarbejdere) ikke finder anvendelse.
Det angår 1) særlige arbejdstagere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde, ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, og 2) arbejdstagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Ved undtagelse af ovenstående rettigheder, skal det fremgå af arbejdstagerens ansættelseskontrakt, og arbejdsgiveren skal have generelle principper for beskyttelse af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed.
Vores anbefalinger
På nuværende tidspunkt er der kun tale om et udkast til lovforslag, der er sendt i høring. Ændringerne skal derfor først fremsættes og vedtages af Folketinget, før det bliver gældende ret.
Det er dog værd at bemærke, at ikrafttrædelsesdatoen er den 1. januar 2024. Derfor anbefaler vi, at arbejdsgivere allerede nu bør overveje, hvordan den daglige arbejdstid skal måles og registreres. Her vil det være relevant at overveje hyppigheden af registrering, medarbejderens egen registrering, procedure for godkendelse af tidsregistrering, pauser, tilgang til de registrerede oplysninger m.v.
Har du spørgsmål til ovenstående, står vores specialister hos Haugaard|Braad Advokatfirma naturligvis til rådighed.
