Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Pressemeddelelse: Nordjysk advokatfirma i vækst udvider partnerkreds

Pressemeddelelse
Aalborg, torsdag den 14. oktober 2021

Advokat Søren Bjerre Bach og advokat Tommy Olesen tiltræder primo oktober 2021 som partner hos Haugaard|Braad Advokatfirma. Udvidelsen af partnerkredsen sker som et led i at understøtte og udvide virksomhedens specialistområder, samt skabe grobund for yderligere vækst i fremtiden.

Som følge af en stor sags- og klient tilstrømning har Haugaard|Braad Advokatfirma oplevet en hastig fremgang og vækst de seneste par år, hvorfor en udvidelse af partnerkredsen var det næste naturlige skridt i virksomhedens udvikling. Partnerkredsen har indgået samarbejde med advokat Tommy Olesen og advokat Søren Bjerre Bach, som fremadrettet skal bidrage til at styrke og løfte virksomhedens juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, myndigheder og offentlige virksomheder.

Tommy Olesen og Søren Bjerre Bach er begge to ledende erhvervsprofiler i det nordjyske, og deres indtræden i partnerkredsen kommer fremadrettet til at styrke fundamentet i virksomheden med stærke kompetencer erhvervet fra advokatbranchen og den finansielle sektor”, siger Rasmus Haugaard, partner og stifter af Haugaard|Braad Advokatfirma.

Med en baggrund som advokat i Aalborg, har Tommy Olesen i mere end 20 år specialiseret sig indenfor energi, erhvervsret og sportsrelaterede forhold, og arbejdet med en række store erhvervsvirksomheder, samt for en række store organisationer og virksomheder indenfor sport og idræt. Tommy ser frem til samarbejdet, og udtaler:

Jeg glæder mig over at indgå i et strategisk styrket samarbejde med et så stærkt team af specialistadvokater, hvor jeg med mine kompetencer vil bidrage til, at vi i fællesskab kan styre virksomheden i en fortsat positiv retning.”

Søren Bjerre Bach kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Spar Nord Bank med ansvar for håndtering af bankens nødlidende engagementer. Med Sørens enestående og høje kompetenceniveau indenfor insolvens kommer han til at spille en væsentlig rolle for udvikling af virksomhedens insolvens afdeling. Om det nye samarbejde, siger Søren Bjerre Bach:

De seneste år har Haugaard|Braad Advokatfirma været på en imponerende vækstrejse, hvor de i min optik for alvor har fået fat i markedet. Jeg ser frem til at kunne sætte mine kompetencer og erfaringer fra både advokatbranchen og den finansielle sektor i spil, og bidrage til at vi fortsætter vækstrejsen.”

Glæden over tilføjelsen til partnerkredsen er gensidig hos Rasmus Haugaard, som siger:

Med Tommy og Sørens indtræden i partnerkredsen får vi tilført kompetencer som muliggør udvikling på forskellige parametre. Vi får muligheden for at udvikle områder som energi endnu mere med de specialekompetencer vi har indenfor plan- og miljøret, og vi vil ligeledes kunne styrke vores afdeling indenfor insolvens. At få Tommy og Søren med i partnerkredsen er en unik mulighed for at udbygge vores vidensgrundlag og styrke vores specialistområder, og samtidig styrke vores markedsposition i fremtiden. På den måde sikrer vi, at vi fortsat kan levere de bedste juridiske løsninger, som beror på et endnu mere omfattende vidensgrundlag.”

Partnerkredsen i Haugaard|Braad Advokatfirma består således af syv partnere, heraf Rasmus Haugaard, Anders Braad, Flemming Elbæk, Nikolaj Jalili-Trudslev, Rasmus B. Bylov, og endeligt Tommy Olesen og Søren Bjerre Bach. Dertil kommer Martin Preisler Hedegaard, der er partner i den af advokatfirmaet drevne ejendomsadministration.

Med afsæt i et stærkt strategisk samarbejde, og et team af specialiserede advokater med et omfattende videns- og erfaringsgrundlag, går Haugaard|Braad Advokatfirma en spændende fremtid i møde med rig mulighed for at indfri et hidtil uudnyttet vækstpotentiale.

For yderligere information kontakt venligst:

RH

Rasmus Haugaard

Partner og advokat (H), ph.d. Fast ejendom Offentlig ret Erhvervsret rh@haugaardbraad.dk (+45) 30 78 51 32 linkedin Læs mere
SBB2

Søren Bjerre Bach

Partner og advokat (H) Insolvens Landbrug Fast ejendom Autoriseret bobestyrer sbb@haugaardbraad.dk (+45) 40 80 16 50 linkedin Læs mere
TO2

Tommy Olesen

Partner og advokat (H) Sportsret Selskabsret Energi Erhvervsret to@haugaardbraad.dk (+45) 22 34 34 11 linkedin Læs mere

Seneste nyheder

Kapitalselskab Teaser (1) 05.03.25

Stiftelseskravet for ApS halveres

Folketinget vedtog den 19. december 2024 et lovforslag om ændring af selskabsloven, hvor kapitalkravet for et anpartsselskab (ApS) halveres fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Læs mere
Teaser Wintex Agro 18.12.24

Wintex Agro opkøbes af den svenske børsnoterede virksomhed Sdiptech

Haugaard|Braad bistår Wintex Agro med salg af selskabet til den svenske børsnoterede virksomhed Sdiptech.

Læs mere
Teaser Comparative Guides 2024 16.12.24

The Legal 500 Country Comparative Guides 2024

Haugaard|Braad’s afdeling for fast ejendom har udarbejdet det danske bidrag til The Legal 500’s Country Comparative Guides inden for retsområdet ”Real Estate”.

Læs mere