Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Østre Landsret: Power krænkede ikke DBU’s rettigheder

Østre Landsret stadfæstede den 4. juni 2024 Sø- og Handelsrettens dom, som fastslog, at den danske elektronikkæde Power ikke krænkede DBU’s rettigheder til det danske fodboldherrelandsholds navn og kendetegn i henhold til markedsføringsloven.

I sagen BS-26458/2022-SHR fandt Sø- og Handelsretten, at tre reklamer bragt af Power i forbindelse med EM 2020, der blev afholdt i sommeren 2021, ikke krænkede DBU’s rettigheder efter markedsføringsloven. Sagen rejser spørgsmål om, hvilke overvejelser virksomheder, der ønsker at anvende sportsbegivenheder som led i markedsføringen, skal gøre sig.

Tvisten

Sagen vedrørte tre reklamer som Power stod bag og benyttede ved EM-slutrunden i 2021, hvori der fremgik en animeret og generisk fodboldspiller i jubelsituation i en fodboldtrøje påført tallet ”1”, der blandt andet henviste til teksten ”EM-kampen i Parken mellem Danmark og Finland” og teksten ”den store fodboldfest”. I den forbindelse opstod spørgsmålet om, hvorvidt reklamerne krænkede DBU’s kommercielle rettigheder, og om Power i så fald skulle betale 1.000.000 kr. i erstatning og godtgørelse, som påstået af DBU.

Østre Landsret tiltrådte Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat, der kan opsummeres som følger:

Præmisser

Sagens centrale element var, om reklamerne skabte så stærke associationer til det danske landshold, at det kunne klassificeres som kommerciel udnyttelse og snyltning på DBU’s oparbejdede goodwill, og at det dermed var i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 3.

Sø- og Handelsretten fandt, at henvisningen til ”den store fodboldfest” samt ”EM-kampen i Parken mellem Danmark og Finland” skabte associationer til fodbold og EM 2020-begivenheden, der blev afholdt i 2021. Grundet det danske fodboldherrelandsholds deltagelse i slutrunden, fandt Sø- og Handelsretten, at reklamerne skabte associationer til blandt andet det danske fodboldherrelandshold.

Spørgsmålet var herefter, om associationerne var tilstrækkeligt stærke til, at der var tale om en kommerciel udnyttelse af landsholdet og dermed snyltning.  

Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at reklamerne illustrerede en generisk situation i en professionel fodboldkamp, og refererede hverken direkte til landsholdet eller anvendte tidligere landsholdsspillere. Hertil distancerede trøjen på reklamefiguren sig væsentligt fra den rød/hvide landsholdstrøje, som landsholdet anvendte ved EM-slutrunden, idet trøjen på reklamerne (i) havde påført Power’s logo (og ikke DBU’s logo), (ii) havde et stort 1-tal på maven og (iii) at den orange trøje bar samme farve, som Power havde anvendt siden lanceringen i Danmark i 2015.

Sø- og Handelsretten fandt derfor, at associationen til det danske fodboldlandshold var svag, og at reklamerne i højere grad skabte associationer til fodbold og EM-slutrunden end til landsholdet.

Hertil lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at reklamerne blev bragt i forbindelse med en stor national begivenhed, der blandt andet blev afholdt i Danmark, hvorfor Sø- og Handelsretten fandt, at det er naturligt, at en detailkæde markedsfører sig i tilknytning til sådanne samfundsbegivenheder og højtider.

Sø- og Handelsretten fandt derfor, at reklamerne hverken direkte eller indirekte indeholdt referencer eller skabte tilstrækkeligt tydelige associationer til det danske fodboldlandshold. Reklamerne var dermed ikke i strid med god markedsføringsskik og var derfor lovlige.

Vores bemærkninger

Denne sag er særligt interessant, fordi resultatet er anderledes end Sø- og Handelsrettens dom i sagen BS-38371/2018-SHR, hvor man fandt at et online casino, Leo Vegas, havde krænket DBU’s rettigheder. En væsentlig omstændighed i denne sag var, at Leo Vegas blandt andet havde anvendt Nadia Nadim og Thomas Gravesen i reklamerne forud for VM-slutrunden i 2018.

Virksomheder bør således generelt være særdeles varsomme med at anvende (tidligere) kendte landsholdsspillere i deres markedsføring, hvis virksomhederne markedsfører deres varer og/eller tjenesteydelser forud for en slutrunde. Dette gælder særligt, hvis disse spillere afbilledes i en spillertrøje, der helt eller delvist er sammenfaldende med landsholdets rød/hvide trøje.

En virksomhed indrømmes dermed et større ”spillerum”, hvis virksomheden (i) anvender en generisk og/eller genereret sportsudøver frem for en kendt, (ii) anvender en trøje, der adskiller sig fra landsholdets og (iii) hvis den farve, virksomheden anvender på sin trøje, er den samme farve, som virksomheden bruger som ”sin kendetegnsfarve”. Man bør således være varsom med at anvende personer, der tidligere har optrådt i landsholdssammenhæng i en trøje, der helt eller delvist er sammenfaldende med landsholdet, herunder i farve og udformning.

Hos Haugaard|Braad bistår vi virksomheder med erhvervsrådgivning indenfor markedsføring i enhver henseende. For yderligere information eller spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

NT2

Nikolaj Jalili-Trudslev

Partner og advokat (L) Erhvervsret nt@haugaardbraad.dk (+45) 31 10 07 17 linkedin Læs mere
JF (1)

Jakob Fredsgaard

Advokatfuldmægtig Erhvervsret jf@haugaardbraad.dk (+45) 40 80 16 63 Læs mere

Seneste nyheder

AI Forordning Teaser 08.07.24

AI-forordning vedtaget i EU

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 21. maj 2024 den længe ventede AI-forordning.

Læs mere
DBU Vs. Power Teaser 17.06.24

Østre Landsret: Power krænkede ikke DBU’s rettigheder

Østre Landsret fastslår, at den danske elektronikkæde Power ikke har krænket DBU's rettigheder til landholdets navn og kendetegn ved EM-slutrunden i 2021.

Læs mere
Konkurskarantæne Teaser 13.06.24

Nye regler om konkurskarantæne vedtaget

Den 23. maj 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af reglerne om konkurskarantæne.

Læs mere