Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Nye krav om etablering af whistleblowerordninger i danske virksomheder

Ny whistleblowerordning

Folketinget har vedtaget ’Lov om beskyttelse af whistleblowere’, som gennemfører EU’s såkaldte whistleblowerdirektiv i Danmark. Loven stiller krav om, at alle arbejdsgivere med minimum 50 ansatte skal have etableret en intern whistleblowerordning. Loven træder i kraft den 17. december 2021 og derover. Arbejdsgivere med 50-249 ansatte får dog helt til den 17. december 2023 til at etablere en ordning.

Hvad er en whistleblowerordning?

Reglerne om etablering af whistleblowerordninger har til formål at styrke håndhævelsen af lovgivningen inden for en række lovområder.

Det forsøges gjort ved at gøre det obligatorisk for bl.a. private arbejdsgivere med minimum 50 ansatte at etablere en indberetningskanal, hvorigennem medarbejdere kan indberette en række nærmere specificerede lovovertrædelser, som de er blevet bekendte med i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter.

Hvilke krav gælder til whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen kan drives internt af en person eller afdeling, der er udpeget og autoriseret til det, eller leveres eksternt af en tredjepart.

Det er et krav, at whistleblowerordningen udformes og etableres på en måde, der sikrer, at fortroligheden af whistleblowerens identitet og enhver tredjepart nævnt i indberetningen er beskyttet samt på en måde, som forhindrer uautoriseret adgang til ordningen. Ved driften af whistleblowerordningen skal virksomheden desuden sikre, at lovens procedurekrav overholdes.

Hvem kan bruge whistleblowerordningen?

Det er et lovkrav, at whistleblowerordningen stilles til rådighed for virksomhedens ansatte. Hvorvidt f.eks. praktikanter, frivillige, samarbejdspartnere, leverandører og andre eksterne parter kan benytte sig af ordningen, er op til den enkelte virksomhed at beslutte.

Hvis ordningen alene håndterer indberetninger fra ansatte, vil eksterne personer i stedet kunne benytte sig af en ekstern whistleblowerordning, som etableres i Datatilsynet.

Hvad kan indberettes?

De ansatte skal kunne indberette overtrædelser af visse nærmere specificerede dele af EU-retten, alvorlige overtrædelser af dansk lovgivning og andre alvorlige forhold, som offentligheden kan have interesse i at få afdækket. Ordningerne skal dermed kunne håndtere indberetninger om strafbare forhold, herunder om bl.a. overtrædelse af hvidvaskreglerne, eventuelle regler om tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, underslæb og korruption.

Indberetninger omkring HR-forhold, konflikter mellem to eller flere medarbejdere og whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil derimod ikke kunne indberettes via whistleblowerordningen, medmindre det drejer sig om alvorlige lovovertrædelser eller alvorlige forhold, såsom seksuel chikane eller grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Hvilke frister gælder for etablering af whistleblowerordningen?

Alle arbejdsgivere med minimum 250 ansatte, skal have etableret en intern whistleblowerordning, som overholder samtlige lovens krav, senest den 17. december 2021, hvor loven træder i kraft.

Arbejdsgivere med 50-249 ansatte får dog helt til den 17. december 2023 til at etablere en ordning.

Kontakt

For yderligere spørgsmål vedrørende whistleblowerordningen, er du velkommen til at kontakte vores afdeling inden for generel erhvervsret:

Nikolaj Jalili-Trudslev partner og advokat

Nikolaj Jalili-Trudslev
Partner og advokat (L)
Mail: nj@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 31 10 07 17

 

Mette Thejl Advokatfuldmægtig

Mette Thejl
Advokatfuldmægtig
Mail: met@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 40 80 16 59

Seneste nyheder

Konkurskarantæne Teaser 13.06.24

Nye regler om konkurskarantæne vedtaget

Den 23. maj 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af reglerne om konkurskarantæne.

Læs mere
Teaser (400 X 296 Px) 30.05.24

Bliv klar til de nye regler om tidsregistrering

Er jeres virksomhed klar til de nye tidsregistreringsregler, der træder i kraft 1. juli 2024?

Læs mere
Teaser DR Nyhed 30.04.24

Fokus på lovlighed af Miljøministeriets praksis om udledning af miljøfarlige stoffer

DR1 sætter i ny udsendelse fokus på spørgsmålet om, hvorvidt Miljøministeriets praksis i forhold til udledning af miljøfarlige stoffer er lovlig.

Læs mere