Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Jobklausuler er med årsskiftet endeligt udfaset

Jobklausuler

Virksomheder og medarbejdere skal være opmærksomme på at jobklausuler, som er indgået inden den 1. januar 2016, i overensstemmelse med reglerne i den tidligere gældende jobklausullov pr. 1. januar 2021, ikke længere er gyldige, og dermed ikke kan håndhæves.

Hvad er en jobklausul?

En jobklausul er en aftale, som en arbejdsgiver indgår med anden virksomhed eller en medarbejder, med henblik på at hindre eller begrænse sine medarbejderes muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed.

En jobklausul kan således være en aftale mellem to eller flere virksomheder om, at virksomhederne ikke ansætter hinandens medarbejdere, eller en aftale mellem en virksomhed og en nøglemedarbejder om, at nøglemedarbejderen ikke må tage kollegaer med sig, hvis vedkommende forlader virksomheden.

Jobklausuler var tidligere reguleret i jobklausulloven, der blev ophævet med vedtagelsen af ansættelsesklausulloven, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Overgangsreglerne udløb den 1. januar 2021

Af ansættelsesklausullovens § 3 fremgår det, at jobklausuler ikke gyldigt kan indgås. Siden ansættelsesklausulloven trådte i kraft den 1. januar 2016, har det således ikke været muligt for en virksomhed at indgå nye aftaler om jobklausuler.

Af ansættelsesklausulloven fremgår det dog også, at aftaler om jobklausuler, som er indgået inden den 1. januar 2016, i overensstemmelse med reglerne i den tidligere gældende jobklausullov, kunne opretholdes indtil den 1. januar 2021.

Overgangsreglen blev vedtaget med henblik på at give virksomhederne mulighed for at indrette sig efter det nye forbud.

Betydning for virksomheder og medarbejdere

Med årsskiftet er reglerne om jobklausuler endeligt udfaset, og virksomheder og medarbejdere skal derfor være opmærksomme på, at indgåede jobklausuler nu anses for bortfaldet uden videre, og dermed ikke længere kan håndhæves overfor aftaleparten.

Jobklausuler kan nu kun aftales i særlige undtagelsestilfælde. Dette er dels i virksomhedsoverdragelsessituationer, hvor der imidlertid gælder særlige regler i ansættelsesklausulloven, som virksomhederne skal iagttage samt ved brug af vikarer, i hvilken forbindelse reglerne i vikarloven skal iagttages.

Kontakt

For yderligere spørgsmål vedrørende jobklausuler, er du velkommen til at kontakte vores afdeling inden for generel erhvervsret:

Nikolaj Jalili-Trudslev partner og advokat

Nikolaj Jalili-Trudslev
Partner og advokat (L)
Mail: nj@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 31 10 07 17

 

Advokatfuldmægtig Mette Thejl

Mette Thejl
Advokatfuldmægtig
Mail: met@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 40 80 16 59

Seneste nyheder

Kapitalselskab Teaser (1) 05.03.25

Stiftelseskravet for ApS halveres

Folketinget vedtog den 19. december 2024 et lovforslag om ændring af selskabsloven, hvor kapitalkravet for et anpartsselskab (ApS) halveres fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Læs mere
Teaser Wintex Agro 18.12.24

Wintex Agro opkøbes af den svenske børsnoterede virksomhed Sdiptech

Haugaard|Braad bistår Wintex Agro med salg af selskabet til den svenske børsnoterede virksomhed Sdiptech.

Læs mere
Teaser Comparative Guides 2024 16.12.24

The Legal 500 Country Comparative Guides 2024

Haugaard|Braad’s afdeling for fast ejendom har udarbejdet det danske bidrag til The Legal 500’s Country Comparative Guides inden for retsområdet ”Real Estate”.

Læs mere