Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Gennembrud - LG-dækning nu også i rekonstruktion

LG-dækning i rekonstruktion

Folketinget har den 23. marts 2021 vedtaget en række ændringer af rekonstruktionsreglerne. Der er tale om et gennembrud, hvis ændringer i særdeleshed hilses velkomne.

LG-dækning i rekonstruktion og letter virksomhedsoverdragelse

  • LG dækker nu lønmodtagerkrav fra før indledning af rekonstruktion, hvilket giver en enorm likviditets- og kapitallettelse for den nødlidende virksomhed.
  • Erhververen af en virksomhed i rekonstruktion vil nu også kun indtræde i rettigheder og forpligtelser opstået efter indledning af rekonstruktion på samme vis som i konkurs.
  • Ligeledes udvides den nuværende LG-låneordning, så den også dækker krav på op til en månedsløn, der forfaldt før rekonstruktionsbehandlingen.

Ophør af rekonstruktion uden automatisk konkurs og ingen sikkerhedsstillelse

  • Det er nu vedtaget, at en rekonstruktion kan bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan, uden at skyldnerens bo automatisk tages under konkursbehandling.
  • Samtidigt er det nu ej længere en betingelse for rekonstruktionsbehandling at den, der har fremsat begæring om rekonstruktion, også skal stille sikkerhed for en eventuel senere konkursbehandling. Det er en stor fordel og kan give en kapitallettelse på ofte kr. 30.000. I interessentskaber, f.eks. i landbrug, kan dette mindske kapitalbehovet ved indledning af rekonstruktion med mindst kr. 90.000.

I øvrigt er der vedtaget ændringer, hvorefter der kan indledes rekonstruktionsbehandling uden beskikkelse af regnskabskyndig tillidsmand, hvilket nedbringer omkostningerne ved indledning af rekonstruktion. Rekonstruktøren kan endvidere udsætte 4-ugers mødet uden yderligere begrundelse modsat tidligere, hvor dette krævede særlige omstændigheder.

Med de nye regler er der også tilføjet en række kreditorbeskyttelsesregler, idet bl.a. kreditorerne (med mindst 25 % opbakning) kan kræve en regnskabskyndig tillidsmand beskikket. Skifteretten kan også afvise en begæring om rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end en måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Ændringerne forbedrer således de lovgivningsmæssige rammer for, at virksomheder, der er levedygtige, men har forbigående økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs, samtidig med at kreditorernes retsstilling beskyttes.

Haugaard|Braad vurderer, at de nye regler vil bidrage til en mere smidig og omkostningslettere rekonstruktionsproces. Det er forventningen, at rekonstruktionsbehandling i højere grad vil anvendes i fremtiden, idet rekonstruktion for de involverede parter skaber et bedre slutresultat end i konkurs.

Kontakt

Har du spørgsmål til de foreslåede ændringer, er du velkommen til at kontakte vores afdeling for insolvens:

Partner og advokat Anders Braad

Anders Braad
Partner og advokat (L)
Mail: ab@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 30 68 53 40

 

Advokatfuldmægtig Simon Laulund Bro

Simon Laulund Bro
Advokatfuldmægtig
Mail: slb@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 40 80 16 61

Seneste nyheder

Jobannonce Nyhedsside 03.04.24

To af Aalborgs største advokatfirmaer lægges sammen

Advokatfirmaerne Haugaard|Braad og Hovmøller & Thorup, der begge er blandt de største advokathuse i Aalborg, lægges nu sammen.

Læs mere
Legal 500 2024 Teaser (400 X 296 Px) (1) 27.03.24

Haugaard|Braad fastholder stærk position i The Legal 500

Det internationale ratingbureau, The Legal 500, vurderer Haugaard|Braad som et af de førende danske advokatfirmaer indenfor insolvens og miljøret.

Læs mere
Regnemark Teaser 28.02.24

Haugaard|Braad bistår ved godkendelsen af Danmarks største vandværk

Efter en omfattende miljøvurdering og godkendelsesproces er moderniseringen af HOFORs vandværk, Værket ved Regnemark, godkendt.

Læs mere