Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Datatilsynet har udstedt bødevejledning

Datatilsynet har i januar 2021 udstedt en vejledning om udmåling af bøder til virksomheder. I vejledningen oplyser Datatilsynet ikke om forventede bødestørrelser for specifikke overtrædelser, men gennemgår fremgangsmåden, og de kriterier som Datatilsynet anvender, når der skal træffes afgørelse om bødestørrelser. Vejledningen skal bidrage til større gennemsigtighed i forhold til, hvordan Datatilsynet fastsætter størrelsen af de bøder, som Datatilsynet indstiller til.

Grundlæggende om fremgangsmåden

Ved beregning af bøder foretages der indledningsvist en fastsættelse af grundbeløbet.

Datatilsynet har kategoriseret overtrædelser af databeskyttelseslovgivningen alt efter deres alvor. Grundbeløbet fastsættes efter kategorien af overtrædelsen.

Efter fastlæggelsen af grundbeløbet, justeres bøden efter overtrædelsens karakter, alvor og varighed i det konkrete tilfælde. Derefter kan beløbet stige ved skærpende omstændigheder eller falde ved formildende omstændigheder.

Endeligt skal bødestørrelsens justeres, hvis den overstiger maksimummet fastsat i databeskyttelssforordningen.

Der er mulighed for, at der ved fastsættelse af bødestørrelsen kan tages højde for virksomhedens betalingsevne. Dette sker alene på opfordring fra virksomheden og under særlige omstændigheder.

Politiet udsteder bøder

Det er ikke Datatilsynet, men politiet som udsteder bøder for overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen.

Datatilsynet politianmelder den dataansvarlige, hvis det vurderes at der er grundlag herfor. I den forbindelse vil Datatilsynet ofte indstille til, at den dataansvarlige pålægges en bøde. Herefter undersøger politiet, om der er grundlag for at rejse en sigtelse mv.

Læs Datatilsynets bødevejledning.

Kontakt

For yderligere spørgsmål vedrørende Datatilsynets bødevejledning, er du velkommen til at kontakte vores afdeling inden for generel erhvervsret:

Nikolaj Jalili-Trudslev
Partner og advokat (L)
Mail: nj@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 31 10 07 17

 

Mette Thejl
Advokatfuldmægtig
Mail: met@haugaardbraad.dk
Telefon: +45 40 80 16 59

Seneste nyheder

Solcelleanlæg Teaser (1) 31.05.23

Udkast til solcellebekendtgørelse er sendt i høring

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt Udkast til bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land samt miljøvurdering i høring.

Læs mere
Ændringer Af Planloven I Høring Teaser 30.05.23

Lovforslag om væsentlige ændringer af planloven i høring

Et udkast til lovforslag om ændringer af planloven er sendt til høring frem til den 23. juni 2023. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Læs mere
Ansættelsesbevislov2023teaser 26.05.23

Bliv klar til den nye ansættelsesbevislov træder i kraft

Den nye ansættelsesbevislov, som træder i kraft den 1. juli, har stor betydning for alle arbejdsgivere. Bliv opdateret på, hvad du som arbejdsgiver bør være særligt opmærksom på.

Læs mere