en
Folketinget vedtog den 23. januar 2024 lovforslaget om ændringer af arbejdstidsloven, og lovens ændringer træder i kraft fra den 1. juli 2024. Vi har derfor samlet de vigtigste ændringer, som jeres virksomhed skal være opmærksom på.
De nye regler medfører, at alle arbejdsgivere, uanset antallet af ansatte medarbejdere, skal indføre et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Registreringspligten har til formål at sikre overholdelse af to allerede gældende regler:
- at medarbejderes daglige hvileperiode (11-timer) og ugentlige fridøgn overholdes
- at medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i en periode på 4 måneder
Systemet
Loven giver arbejdsgivere mulighed for selv at tilrettelægge et system, der er egnet til den enkelte arbejdsplads, dog med det krav, at registreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det kan altså både være analogt eller digitalt via eksempelvis en app.
Beskæftigelsesministeriet har udtalt, at det er tilstrækkeligt, at systemet indeholder forhåndsudfyldt arbejdstid, hvortil der alene registreres afvigelser.
Opbevaring
Arbejdsgivere skal opbevare oplysningerne om arbejdstidsregistrering i 5 år efter udløbet af den periode (4 måneder), der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Hver enkelt medarbejder skal have adgang til egne registreringer.
Undtagelser
Det er i udgangspunktet alle medarbejdere, der er omfattet af de nye regler, med undtagelse af såkaldte selvtilrettelæggere, såfremt de reelt er selvtilrettelæggere, og at dette fremgår af deres ansættelseskontrakt eller et tillæg hertil.
Selvtilrettelæggere er ifølge loven: ”Arbejdstagere, hvis arbejdstids længde ikke som følge af særlige træk ved det udførte arbejde kan måles eller fastlægges på forhånd, eller når arbejdstageren selv kan fastsætte den, hvor der er tale om arbejdstagere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner”. I lovforslaget nævnes f.eks. højtstående ledere, visse eksperter, erfarne advokater og akademikere, der har betydelig frihed til selv at bestemme deres arbejdstid.
Hvis en medarbejder er selvtilrettelægger, skal dette fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis medarbejderen allerede er ansat, når loven træder i kraft, skal der udarbejdes et tillæg til ansættelseskontrakten. I modsat fald vil den pågældende være omfattet af reglerne om tidsregistrering.
Der kan derudover være overenskomstmæssige undtagelser, herunder for medarbejdere, der i deres overenskomst har rådighedsvagter og som udfører samfundskritiske funktioner (”opt-out” reglen).
Virksomhedspolitikker
Haugaard|Braad anbefaler, at arbejdsgivere udarbejder en tidsregistreringspolitik, der indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan der tidsregistreres, herunder hvordan f.eks. hjemmearbejde, pause og transport registreres.
Arbejdsgivere skal derudover være opmærksomme på at få beskrevet formålet med tidsregistreringssystemet, kontrol og behandling af personoplysninger om medarbejderne.
Sanktioner
Virksomheder, der ikke overholder reglerne, kan sanktioneres med bøde og betaling af godtgørelse til medarbejderne. Derudover vil virksomheden kunne sanktioneres efter de databeskyttelsesretlige regler, såfremt systemet ikke lever op til GDPR.
Opsummering
- Indførsel af objektivt, pålideligt og tilgængeligt system.
- De registrerede oplysninger skal opbevares i 5 år.
- Alle medarbejdere er som udgangspunkt omfattet af reglerne, med undtagelse af selvtilrettelæggere
- Vi anbefaler, at der udarbejdes en tidsregistreringspolitik i jeres virksomhed, der sikrer effektiv registrering, og at systemet lever op til GDPR.
I er meget velkomne til at kontakte Haugaard|Braad for mere information, bistand til udarbejdelse af virksomhedspolitik eller tillæg for selvtilrettelæggere.
