Vores ejendomsadministrator Dan Nielsen har netop afsluttet ejendomsadministratoruddannelsen ved Ejendom Danmark med et flot resultat.
Dan har siden 2021 været en del af vores team. Han startede som praktikant, og blev senere ansat som hhv. studentermedhjælper, trainee og endeligt administrator. Det har været klart fra start, at Dans faglige og personlige profil er gjort af noget ganske særligt.
Det er ikke alle, der formår at holde snuden i sporet, når dagligdagen både står på uddannelse og arbejde. Det forudsætter, at man har et engagement, og en dedikation og viljestyrke, udover det sædvanlige. Og det har Dan.
Kombinér det med Dans ydmyge og venlige væsen. Ydmyghed og venlighed er karaktertræk, der tit tages for givet – men som har en enorm betydning i vores rådgivning og service til vores kunder.
Dét er opskriften på en dygtig ejendomsadministrator, hvis du spørger os.
Tak for din store indsats, Dan. Stort tillykke med uddannelsen.