Hos Haugaard·Braad har vi stort fokus på, at ejendomsinvestering skal være en god langsigtet forretning.

Vi ved, at investeringsejendommes rentabilitet og afkast kræver løbende opfølgning samt et udvidet kendskab til den pågældende ejendom. På denne baggrund har alle vores kunder tilknyttet én fast administrator, således der opbygges et personligt kendskab til de pågældende kunder og deres ejendomme.

Vi arbejder på grundlag af at princip om, at tage ansvar og ejerskab for den enkelte ejendoms drift, og vi rådgiver som led i administrationen proaktivt vores kunder om mulige optimeringer af driften.

Da der kan være mange både små og store spidsfindigheder i ejendomsadministration, har administrationsafdelingen et tæt samarbejde med Haugaard·Braads specialister i lejeret, herunder både bolig- og erhvervslejeret. Det betyder, at den juridiske vejledning altid er lige i nærheden, såfremt en af vores kunder får brug herfor til eksempelvis inkassosager, boligretssager eller andre juridiske problemstillinger.

En administrationsaftale med Haugaard·Braad vil sædvanligvis blandt andet omfatte:

  • Opkrævning af leje og andre betalinger fra lejerne
  • Udsendelse af lejepåkrav
  • Ophævelse af boliglejemål ved manglende betaling
  • Ophævelse af erhvervslejemål ved manglende betaling (efter forudgående aftale med ejer)
  • Overlevering af restancer til inkasso efter forudgående overholdelse af Inkassolovens § 10
  • Beregning og opkrævning af lovbestemte lejestigninger
  • Beregning og opkrævning af aftalte lejestigninger eller indekseringer
  • Behandling af vand- og varmeregnskaber, herunder regulering af aconto-betalinger
  • Administration af afdragsordninger af skyldig leje
  • Behandling af opsigelser
  • Foreløbig og endelig afregning over for fraflyttere
  • Udarbejdelse af lejekontrakt med nye beboelseslejer
  • Behandling af lejerhenvendelser

Da vi sætter en ære i at levere personlig og meget høj service til vores kunder og ikke mindst til deres samarbejdspartnere og lejere, kan administrationsaftalen tilpasses individuelt.

Administrationschef Martin Hedegaard kan kontaktes på tlf.nr. 2521 5044 eller via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med henblik på et uforpligtende møde omkring din ejendom.

Kontakt

Martin Hedegaard
Administrationschef
Dir.: 2521 5044
Læs mere her

Om os

Haugaard·Braad leverer juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og offentlige institutioner i hele den nordjyske region.