Hos Haugaard·Braad drejer insolvens sig ikke i første række om konkurs, men om at undgå konkurs.

Vores opgave som rådgiver for banker og andre kreditorer er at sikre værdier, og med det som grundlag er realisering af aktiver i forbindelse med en konkurs i langt de fleste tilfælde den mindst værdiskabende metode. Konkurs destruerer værdier.

Vores koncept for håndtering af insolvente virksomheder er derfor baseret på en helt anderledes tilgang til insolvensretten, og vi afsøger mulighederne for eksempelvis en rekonstruktion, inden en konkursbegæring indgives, da dette giver mest værdi for alle involverede.

Styrken i vores koncept ligger i kombinationen mellem på den ene side et højt juridisk niveau indenfor insolvensretten og på den anden side vores erhvervsretlige og kommercielle ekspertise indenfor salg af virksomheder, tilførsel af kapital og omsætning af større aktivtyper.

Haugaard·Braad er fast medhjælper ved skifteretten i Aalborg i konkurs- og likvidationssager, og advokat Anders Braad er certificeret insolvensadvokat. Herudover har advokat Anders Braad gennem en omfattende arbejdserfaring opnået helt særlige kompetencer indenfor rekonstruktioner og har gennemført et betydeligt antal af disse med stor succes.

Kontakt

Anders Braad
Advokat (L), Mediator
Dir.: +45 9877 5040
Læs mere her

Om os

Haugaard·Braad leverer juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og offentlige institutioner i hele den nordjyske region.